
Faglig baggrund
Jeg er uddannet psykolog (cand.psych.) fra Aalborg Universitet i 2009 med professionskandidat i klinisk neuropsykologi. I 2011 blev jeg autoriseret af Psykolognævnet under Socialministeriet, og i 2023 blev jeg godkendt som Specialist i Klinisk Neuropsykologi.
Siden endt uddannelse har jeg løbende videreuddannet mig gennem kurser, supervision og specialiseret praksiserfaring.
Jeg har været ansat inden for neurologi og psykiatri fra 2009–2014 og har siden 2012 været tilknyttet som konsulent i både offentlige og private sammenhænge. I januar 2015 startede jeg som fuldtidsselvstændig psykolog.
Fra august 2015 til juli 2019 var jeg tilknyttet VISO som specialist inden for autisme, udviklingshæmning og psykiatri. Her arbejdede jeg med udrednings- og rådgivningsopgaver på socialområdet.
I mit arbejde er jeg optaget af at skabe en tryg og autentisk kontakt. Jeg lægger vægt på høj faglighed, samtidig med at den faglige viden skal opleves nærværende, forståelig og anvendelig for de mennesker, jeg arbejder med.
Privat
Jeg er født i 1980 og opvokset i Midtjylland. Privat er jeg gift, har tre børn og bor i Viborg.
