Jeg tilbyder individuel samtaleterapi til dig, der har et ønske om og behov for øget forståelse for dig. Vi arbejder ofte med justering i både tænkning, bedre selvaccept og størkere bevidsthed om håndtering af udfordringerne i dit liv. Ved neurodivergens kan forløbet støtte dig i at blive klogere på dig selv og din neurodivergens (autisme/ADHD/ADD/høj begavelse).
Min terapeutiske ramme og tilgang ligger indenfor kognitiv adfærdsterapi (KAT), men jeg inddrager også andre terapeutiske tilgange. Skematerapi (Schema Therapy) kan være relevant, hvis der ses vedvarende mønstre, der baserer sig på tidligere erfaringer og som ikke længere er hensigtsmæssige. Ved overtænkning, bekymringer og angstproblematikker anvender jeg ofte Metakognitiv Terapi (MCT), der er en korttidsterapi, der fokuserer på tankeprocesser, fremfor indhold. Jeg tilpasser min tilgang til dig og den konkrete problemstilling.
Jeg er særligt optaget af at hjælpe dig med at finde egne indre ressourcer, der skal bruges til at skabe positiv forandring og trivsel. Jeg er ikke eksperten på dig, men støtter dig i din proces. Sammen justerer vi tempo, fokus og tilgang, så der opnås de bedste muligheder for udvikling.
Centrale temaer i samtalerne kan være:
Selvforståelse ift. neurodivergens
Livs- og opvækstmæssig påvirkning ift. den aktuelle situation/reaktioner/psykiske mønstre
Depression
Lavt selvværd
Angst og OCD
Stressreaktioner og symptomer
Livskriser og sorg
Diagnostiske samtaler kan afdække:
Autisme – ADHD/ADD – Angst – OCD – Depression – Personlighed
Her vil der også blive inddraget relevante standardiserede og strukturerede udredningsværktøjer.
Pris: 1000 kr/session (50 min) ved terapeutiske samtaler eller selvforståelse. (prisjustering pt. 1/1-27: 1050kr/session)
1200kr/session (50 min) ved vurderings- og udredningssamtaler, inkl. diverse udredningsværkstøjer. (prisjustering pr. 1/1-27: 1300kr/time)
AFBUDSREGLER: Afbud skal ske senest dagen før kl. 16.00 på SMS. Ved for sent afbud vil du blive opkrævet 50% af honoraret. Ved udeblivelser opkræves 100% af honoraret. Afbudsregler eer gældende med mindre andet er aftalt.
Jeg har ikke mulig for at tage imod lægehenvisning, da jeg ikke har overenskomst med sygesikringen.
Jeg er tilknyttet Sygeforsikringen Danmark, hvor man kan få tilskud, hvis man er medlem. Det er eget ansvar at undersøge tilskudsregler for din gruppe og samtaleårsag. Jeg indberetter til Sygeforsikringen og tilskuddet udbetales automatisk derfra.
Mange er dækket af en sundhedsforsikring, bla. igennem pensionsselskaber, hvor man kan søge om hel eller delvis dækning.
I nogle tilfælde kan kommuner give tilskud/dækning – kontakt din sagsbehandler for nærmere information.
