Jeg tilbyder supervision til psykologer og andre faggrupper, såvel i grupper som individuelt. Min supervision tager ofte udgangspunkt i min neuropsykologiske viden.
Supervision ud fra en neuropsykologisk forståelsesramme, kan hjælpe fagpersoner til at få en bedre forståelse for de betingelser og forudsætninger, mennesker med hjernemæssige udfordringer har. Det er til fordel for både den person, den professionelle arbejder med, men også for den professionelle selv, der med en større forståelse, vil kunne tilpasse sine forventninger og tilgange, så oplevelsen af egne faglige kompetencer styrkes.
Supervision er en hjælp til faglig udvikling og bør være kontinuerlig, da læring og udvikling altid er en proces over tid. Tidsintervallet og -omfanget kan variere alt efter fokuset i supervisionen.
Jeg tilbyder også sags-gennemgang eller -rådgivning, hvor der lægges vægt på en konkret problemstilling i en enkelt eller 2 sessioner. Dette betegnes ikke som supervision.
Jeg bestræber mig på at skabe et behageligt rum, da læring og udvikling forudsætter tryghed og ro. Det er også vigtigt, at man sammen kan skabe en afslappet stemning med plads til humor. Ved hjælp af konkret processtyring stimulerer jeg til ny forståelse og refleksion ift. justeringer i arbejdet. Det forudsætter, at man er indstillet på at lade sig forstyrre og se på egen praksis, samt selv at søge svarene i egen faglige proces.
Priser:
Individuel supervision: 1200 kr/time
Gruppesupervision: 1500 kr./time (2-8 personer)
